Skal din forening have besøg af ROS idrætsholdet?

2018-08-14 13:36
ROS (Rund Og Sund) er et tilbud til børn med overvægt, hvor også resten af familien inddrages. En central del af ROS er de ugentlige idrætsaktiviteter, hvor vi gerne vil vise tilbuddene i vore mange medlemsforeninger frem for målgruppen. Har I aktiviteter der giver sved på panden og mulighed for at lave en særlig træning kun for ROS idrætsholdet, så hører jeg meget gerne fra Jer på e-mail: konradsen@viborgidraetsraad.dk eller tlf: 8662 5533.
 
Vi dyrker idræt mandage fra kl. 16-17.30 og vi er en gruppe på ca. 12 børn mellem 8-14 år. Målet er at børnene efterfølgende finder en eller flere idrætsaktiviteter særligt interessante og derfor bliver aktive i en idrætsforening.
 
ROS (Rund Og Sund) udbydes af Børn og Unge på Regionshospital Viborg Hospitalsenhed Midt i samarbejde med Viborg, Skive og Silkeborg kommuner og Viborg Idrætsråd. Forløbet indeholder bl.a. diverse undersøgelser, kostplaner og motiverende samtaler.

Du kan læse mere om ROS her 
Viborg Idrætsråd | Skottenborg 12 - 14, 8800 Viborg  | Tlf.: 86625533 | adm@viborgidraetsraad.dk