Håndboldnetværk flyvende

2018-08-31 09:21
Første U15 Håndbold Inspirationstræning fandt sted i fredags, d. 24. august, i Liseborg Centret med SIK som vært.

Hele 31 piger og 17 drenge var mødt op til inspirationstræning med temaet ’Den gode aflevering’. Et flot fremmøde til første træning, men der er stadig plads til flere.

Fysisk træner Lars Mars og håndbold inspirator Keld Gregersen tog imod pigerne og drengene og de fik en god træning med fokus på udstrækning og ’Den gode aflevering’.

Træningen var med fokus på grundlæggende tekniske færdigheder, individuel træning, så ALLE kunne deltage uanset niveau og fysisk størrelse.

Tak til spillerne for at give den gas – Lars og Keld håber alle spillere fik ideer og inspirationen med hjem i klubben og får ”selvtrænet” med temaerne. Og selvfølgelig at se alle igen fredag d. 28. september i Viborg.

Tak til SIK for at stille hal til rådighed og frugt til spillerne efter træningen.
 
For yderligere info så kontakt Keld Gregersen, 2272 7225.
 
 
Viborg Idrætsråd | Skottenborg 12 - 14, 8800 Viborg  | Tlf.: 86625533 | adm@viborgidraetsraad.dk