ROS spillede disc golf med B/T IF

2018-10-02 11:40
ROS (Rund Og Sund) idrætsholdet har de seneste to mandage stiftet bekendskab med disc golf under kyndig vejleding af Josias fra B/T IF.
 
 
Spillet går i sin enkelthed ud på, at gennemspille banen med færrest muligt antal kast. Det første kast laves fra tee-stedet. Det næste kast fra det sted discen landede og sådan spiller man videre indtil golfdiscen er i ’hullet’. Hullet er en kurv som ses på billedet, der med sine kæder standser discen.

Disc golf kan spilles af alle uanset alder og køn og banerne står til fri afbenyttelse. Discs kan lånes ved Danhostel på Vinkelvej, men den klare anbefaling fra ROS holdet er, at dukke op til træning, hvor de øvrige medlemmer er klar til at lære fra sig.
 
Der er træning hver tirsdag og yderligere information kan fås hos Martin: therkildsen.martin@gmail.com, tlf.: 25 39 25 27 eller på hjemmesiden.
 
Der skal lyde en stor tak fra hele holdet til B/T IF.
 
Der er 18 huller i området, der varierer i længde og niveau
 
ROS er et tilbud til børn med overvægt, hvor også resten af familien inddrages. En central del af ROS er de ugentlige idrætsaktiviteter, hvor vi gerne vil vise tilbuddene i vore mange medlemsforeninger frem for målgruppen. Har I aktiviteter der giver sved på panden og mulighed for at lave en særlig træning kun for ROS idrætsholdet, så hører jeg meget gerne fra Jer på e-mail: konradsen@viborgidraetsraad.dk eller tlf: 8662 5533.

Vi dyrker idræt mandage fra kl. 16-17.30 og vi er en gruppe på ca. 12 børn mellem 8-14 år. Målet er at børnene efterfølgende finder en eller flere idrætsaktiviteter særligt interessante og derfor bliver aktive i en idrætsforening.
 
 
Viborg Idrætsråd | Skottenborg 12 - 14, 8800 Viborg  | Tlf.: 86625533 | adm@viborgidraetsraad.dk