Bliv Trivselspilot i dit lokalområde

2018-10-11 15:12
Sundhedscenter Viborg udbyder i efteråret 2018 en ny Trivselspilotuddannelse.
 
Hvad er en Trivselspilot?
Som Trivselspilot driver du dit eget sundhedsfremmende initiativ i dit lokalområde ud fra egne interesser, men også ud fra dit kendskab til lokalområdet, hvor det er dig, der er ekspert og ved, hvad der er behov for.

Der er i øjeblikket 50 frivillige Trivselspiloter, der har en række frivillige initiativer så som:

Strikkeklub
Fællesspisning
Gåklub
Sorggrupper
Generationsbrobygning mellem børn og ældre i området
Foredrag om sund mad
etc. etc.

Det er kun fantasien, der sætter grænser - så dit projekt kan også omhandle trivsel i bred forstand og ikke "kun" kost eller motion. Du kan læse mere om de nuværende trivselspiloters initiativer og blive klogere på, hvad en trivselspilot KAN arbejde med. Mulighederne er som nævnt mange.
 
 
Eller kontakt Dennis Krogsdal Madsen, Sundheds- og Forebyggelseskonsulent på dekm@viborg.dk eller på 9359 8059.
 

Viborg Idrætsråd | Skottenborg 12 - 14, 8800 Viborg  | Tlf.: 86625533 | adm@viborgidraetsraad.dk