Ny bestyrelse

Efter en god opstart har bestyrelsen i Idrætsrådet nu konstitueret sig og fordelt roller og opgaver mellem sig.

Konstitueringen er sket i forlængelse af gode 1-1-samtaler mellem formandskabet og de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvor vi har haft mulighed for at drøfte både de mange eksisterende indsatser i Idrætsrådet og de nye perspektiver, vi ser fremadrettet.

Det har været præget af gode drøftelser, masser af engagement og en stærk energi omkring den fælles opgave: at skabe de bedste rammer for idrætten i Viborg Kommune.

Vi glæder os til det videre arbejde og til sammen at fortsætte udviklingen af Viborg Idrætsråd.