”Fælles om Fællesskaber” er sat i søen af en lang række stærke aktører fra det lokale civilsamfund og erhvervsliv samt Viborg Kommune. Formålet er at styrke børn og unges adgang til sunde fritidsfællesskaber – uanset baggrund og forudsætninger.
Idrætsrådet ser det som en naturlig opgave at bidrage til at styrke trivslen blandt børn og unge i Viborg Kommune. Mange finder allerede et fællesskab gennem idræt, men for nogle kan der være barrierer, som gør det vanskeligt at tage det første skridt. Her kan et tæt samarbejde mellem kommune, foreninger, erhvervsliv og sociale aktører være med til at skabe nye veje ind i fællesskabet.
Et af Fællesskabets mål er at understøtte børn og unges adgang til de mange eksisterende tilbud, der findes i de lokale foreninger.
– Vores frivillige i idrætsforeningerne skaber allerede stærke fællesskaber og gode oplevelser for rigtig mange børn og unge. Med Pulsåret har vi gode erfaringer med at åbne foreningernes verden op i skoletiden, og det perspektiv vil vi gerne bygge videre på. Vi håber, at partnerskabet kan være med til at hjælpe endnu flere børn og unge ud i de fællesskaber, der allerede findes, siger sportschef i Viborg Idrætsråd Morten Erfurth.

Formand Preben Jensen underskriver aftalen på vegne af Viborg Idrætsråd. Foto: Dannie Rosenkrantz
De deltagende organisationer bag Fælles om Fællesskaber er: Viborg Idrætsråd, De Frivilliges Hus, Midt- og Vestjyllands Politi, Kløverfonden, Viborg Ungdomsråd, Bilka, SEC SET ECOFOSS A/S, Peak 12, Boligselskabernes Fællessekretariat og Viborg Kommune.
Kontakt:
Morten Erfurth, sportschef i Viborg Idrætsråd
Tlf.: 40 88 93 96
Mail

