Puljen, der indeholder 44 millioner kroner, har på to uger fået ansøgninger for i alt 256 millioner kroner.
2.966 ansøgninger for et samlet beløb på 256 millioner kroner. Sådan lyder facit, efter DIF og DGI’s corona-hjælpulje i to uger har modtaget ansøgninger fra breddeidrætsforeninger, som lider tab på grund af coronakrisen. I puljen er der 44 millioner kroner, og i den kommende måned vil ansøgningerne blive behandlet og pengene uddelt.
Regional fordeling af ansøgninger:
- Region Nordjylland: 496 ansøgninger for i alt 49 mio. kr.
- Region Midtjylland: 766 ansøgninger for i alt 66 mio. kr.
- Region Syddanmark: 791 ansøgninger for i alt 62 mio. kr. – heraf Fyn/Ærø/Langeland: 312 ansøgninger for i alt 25 mio. kr.
- Region Sjælland: 410 ansøgninger for i alt 29 mio. kr.
- Region Hovedstaden: 501 ansøgninger for i alt 51 mio. kr.
Læs mere her.