16 kvindelige idrætsledere fra lokale fodboldklubber var d. 7. juni samlet til tapasaften for at netværke og blive inspireret.
Mødet var en del af et særligt fokus på piger og kvinder i fodbold i Viborg Kommune – og handlede om rekruttering af flere og nye kvinder i bestyrelses- og udvalgsarbejde.
Anne Olesen fra Nordic Female Founders og formand i Rideklubben Tougaard holdte først et oplæg, om det at være bestyrelses-/udvalgsmedlem i en klub. Derefter var der tid til at netværke og deltagerne fik bl.a. en god snak om, hvad involvering i foreningslivet kan give af nye kompetencer, fordelene ved diversitet i bestyrelser/udvalg, samt hvilke hindringer der kan være for at kvinder stiller op i en bestyrelse.
Pigeprojektet er støttet af DIF, Nordea-fonden, DBU og Viborg Kommune.