Det er nu muligt at indberette foreningens medlemstal for 2024, og tallet skal senest være indberettet den 31. januar 2025.
Centralt ForeningsRegister (CFR) er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og Firmaidrætten.
Medlemstallene bruges af idrætsorganisationerne til at analysere udviklingen i idrætten, og tallene bruges også til at beregne tilskud til eksempelvis de enkelte idrætter.
CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer.
Det betyder, at hvis I benytter jer af et af disse foreningsprogrammer (pt. Conventus, Klubmodul, Holdsport, WinKAS, Zakobo og Foreningsadministrator), kan I indberette medlemstal direkte derfra.
Kontakt eventuelt jeres leverandør for yderligere oplysninger.
Nyt i medlemsindberetningen
Pickleball er nu en aktivitet og ikke længere en disciplin under Øvrige Idrætslige Aktiviteter
Under Svømning er det nu muligt at indberette på disciplinen Issvømning
Hvis I indberetter Dans, så er der fjernet, tilføjet og ændret discipliner under dans
Læs mere, se statistikker, få hjælp og indberet her.