Årets første måneder har indeholdt flere perioder med storm/kraftig blæst med særdeles voldsomme vindstød. I perioden er to lysmaster på fodboldbaner væltet – senest ultimo marts.
Sammen med Park & Vej har vi set nærmere på de væltede master – og de var ikke i god forfatning. Derfor henstiller vi til at alle klubber gennemfører et tjek af deres træmaster – masterne er klubbernes ansvar. Det gælder fx fodboldklubber, tennisklubber, rideklubber og øvrige klubber med udendørs lysmaster. Aktuelt henstiller vi til, at ingen under stormvejr befinder sig på baner med tilhørende trælysmaster.
I forlængelse af fodboldanalysen drøfter vi lysmaster med Kultur og Udvikling, hvor der drøftes forskellige fremadrettede modeller. Yderligere herom senere.