Indstilling af Sportsmestre åbner

Til Sportsgalla og Ung Sportsmester hyldes de mange lokale sportsmestre hvert år for deres stærke præstationer. Indstilling er allerede nu åben for året 2024.

Vi glæder os endnu engang til at se Viborg Kommunes fantastiske sportsmestre skinne på scenen og til at hylde idrættens stærke fællesskaber. Talentkoordinator i Viborg Elite, Mads Bendiksen, uddyber: “At blive anerkendt ved Sportsgalla eller Ung Sportsmester betyder utrolig meget for vores dygtige atleter. Det er en vigtig milepæl, som ikke kun markerer deres præstationer, men også deres dedikation og hårde arbejde. Samtidigt er disse events en kæmpe hyldest til de mange frivillige, der dagligt skaber de unikke foreningsfælleskaber med et utroligt højt niveau af organisering og træning”.

Sportsgalla
Sportsgalla 2024 afholdes d. 21. januar 2025 i Tinghallen. Spisning for inviterede gæster starter kl. 17.30. Det efterfølgende show starter kl. 19.00 og er gratis for alle. Du kan læse mere om kriterier og indstille her.

Ung Sportsmester
Ung Sportsmester 2024 afholdes d. 20. marts 2025 på Viborg Teater. Showet starter kl. 18.00. Herefter er der en let stående buffet i Viborg Musiksal for de inviterede. Du kan læse mere om kriterier og indstille her.

Deadline for indstilling til Sportsgalla og Ung Sportsmester er d. 1. december 2024. Indstillingen kan dog, efter aftale, indsendes senere, såfremt konkurrencer mm. ikke er afsluttet d. 1. december.
Har du/I spørgsmål til indstilling kan projektleder Maiken Nyberg Nielsen kontaktes på mail eller 86625533