Bliv arrangør ved ”Viborg Kommunes Ferieaktiviteter for Skolebørn”

Du og din forening inviteres hermed til at deltage som arrangør ved ”Viborg Kommunes Ferieaktiviteter for Skolebørn” i vinterferien.

Sekretariatet for Ferieaktiviteter i Viborg Kommune koordinerer og faciliterer aktiviteter i skolernes ferie i uge 7 og uge 42.
Lige nu har foreninger, klubber og institutioner mulighed for at byde ind med arrangementer og aktiviteter til næste skoleferie, hvis de afholder aktiviteter for børn i alderen 0.-6. klasse.

Ved at tilmelde jeres aktiviteter, får I som arrangør således PR i hele kommunen og en øget opmærksomhed omkring de aktiviteter, der generelt tilbydes i jeres forening.

Desuden kan primært foreninger og klubber søge om et tilskud på op til 2.500,- kr. til afvikling af en aktivitet. Det kan f.eks. være støtte til lokaleleje, forplejning eller instruktørløn. Udgifter skal dokumenteres. Ansøgningsfrist er den 18. december 2023. Herefter får I direkte besked om hvorvidt I modtager et tilskud.

Alle kommunens familier med elever i 0.-6. klasse får information om Ferieaktiviteter gennem Aula. Aktiviteterne vises som samlet program på Ferieaktiviteters hjemmeside.
Fra Viborg Kommunes kalender; Det Sker – Viborg Kommune linkes der direkte til Ferieaktiviteters hjemmeside.

Sådan gør du:
Information om tilmelding og rammerne for aktiviteterne finder du på hjemmesiden: ferieaktiviteter.viborg.dk/for-arrangoerer
Tilmelding foregår elektronisk via hjemmesiden, hvor I kan tilmelde én aktivitet af gangen: ferieaktiviteter.viborg.dk/for-arrangoerer/arrangoertilmelding
Alle som ønsker at deltage som arrangør i uge 7, skal udfylde skemaet; også selvom man har deltaget tidligere med lignende aktivitet. Husk at vedhæfte et foto og udfylde alle felter omhyggeligt med aktivitetens titel og beskrivelse, da foto og teksten anvendes direkte i PR-materiale.
Du vil modtage en mail, som bekræfter, at dit skema er korrekt afsendt. Vær opmærksom på, at denne mail kan ende i dit spam-filter.