DIF & DGIs corona-hjælpepulje er åben fra i dag mandag til på fredag d. 26. juni kl. 12.
I fredags var der godt nyt til de idrætsforeninger, som er blevet ramt økonomisk under corona-krisen. I forbindelse med den sommerpakke, som et bredt udsnit af folketingets partier vedtog i fredags, blev der tilført yderligere midler til foreningernes hjælpepuljer.
Det er vigtigt at bemærke, at det KUN er foreninger, som IKKE søgte, da puljen første gang var åben (fra 1. -15. maj), som kan søge nu. Herefter vil der ske samlet sagsbehandling af alle ansøgninger fra begge ansøgningsrunder, og alle foreningerne kan forvente svar i løbet af uge 27 (29. juni – 3. juli)
DIF og DGI’s corona-hjælpepulje rådede i første omgang over 44 millioner kroner, og idrætsforeningerne søgte samlet om 258 millioner kroner. Med den nye tilførsel fra sommerpakken er der nu 88 millioner kroner i puljen.
Se mere på www.dif.dk/stotte, hvor foreningerne kan finde retningslinjer samt svar på de mest hyppige spørgsmål eller kontakt Viborg Idrætsråds sekretariat på tlf. 8662 5533.