Kultur- og Fritidsudvalget (KFU) har behandlet facilitetsanalysen på mødet d. 25. feb. Samlet set kan der igangsættes projekter for mere end 20 mio. kr. i 2025 og 2026.
Scenarie 4
KFU har godkendt scenarie 4 i analysen som grundlag for investeringer i idræts- og fritidsfaciliteter i 2025 og 2026. Herunder ses de prioriterede projekter i scenarie 4 og i analysen kan du læse mere om baggrunden herfor.
Egenfinansieringen er 50 % af den samlede anlægssum for almene foreninger, selvorganiserede og idrætshaller. Heri indgår lån og fondsbidrag som del af egenfinansieringen. Boligforeninger skal selv finansiere 85 % af den samlede anlægssum.
Find sagsbehandlingen i KFU her.
Ny ansøgningsrunde til facilitetsanalysen
Bestyrelser/brugergrupper, der ønsker at ansøge om midler til styrkelse af deres idræts- og fritidsfaciliteter, skal udfylde dette ansøgningsskema senest d. 31. maj 2025. Herefter modtager ansøger en kvitteringsmail, der viser egne svar. Kvitteringsmailen indeholder et link, som gør det muligt at rette i egen ansøgning (frem til 31. maj 2025).
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 8662 5533.