Fantastiske fodbolddage på pigefodboldfestivalerne

Hele syv pigefodboldfestivaler blev afholdt d. 24-28 august på seks forskellige fodboldanlæg i Viborg Kommune og mere end 500 piger fra indskolingsklasserne deltog i løbet af ugen. Der blev grinet, leget og spillet en masse bold på den fede måde.

Til alle pigerne på festivalen var der et diplom og en nøglering. Derudover fik alle en lodseddel til præmiegevinster på YouTube kanalen ”pigefodbold I Viborg Kommune

Derudover havde vi også mere end 80 udskolingspiger fra 6 forskellige skoler med på de forskellige festivaler til at hjælpe som “stationsforstandere”. Som tak for hjælpen fik de alle en drikkedunk og en lodseddel. Mindst 10 af de piger har efterfølgende valgt at blive nye hjælpetrænere rundt om i klubberne.

Stor tak til Tjele Vest Sport, Ravnsbjerg IF, Team Viborg, Brunshåb-Tapdrub IF, Rødkærsbro IF, Mønsted IF, Viborg FF og Houlkær IF for lån af baner og hjælp fra klubbernes frivillige.

Tak til de skoler, der har deltaget med indskolingspiger som spillere og udskolingspiger som stationsforstandere.
På gensyn til flere fantastiske pigefodboldfestivaler næste år. Kontakt maiken@viborgidraetsraad.dk hvis I som forening allerede nu ved, ar I har lyst til at stille faciliteter til rådighed.

Pigefodboldfestivalerne er et gratis tilbud til alle skoler i Viborg Kommune, hvor alle indskolingspiger kan få en legende introduktion til det at spille fodbold i en idrætsforening.
Pigefodboldfestivalerne foregår i skoletiden og er en unik mulighed for at give pigerne en sjov og anderledes oplevelse med fodbolden som omdrejningspunkt.