Har i senioraktiviteter eller seniorer i jeres forening?

Bliv en del af Seniorfolkemødet d. 24. juni på Sønæs, hvor I kan præsentere jeres tilbud for 4000 seniorer.

Hvis I har senioraktiviteter eller en flok seniorer med i jeres forening, har I mulighed for at blive en del af motionsgruppen på Seniorfolkemødet.

Her vil vi igen i år lave et stand-område med motion i centrum. Her har I som forening mulighed for at lave en stand og præsentere jeres foreningstilbud.

Derudover laver vi igen et flot og mangfoldigt fremvisnings-/turneringsprogram, hvor I foreninger får mulighed for at vise jeres aktiviteter frem, – mulighederne her er mange.

Vi håber, at rigtig mange af jer har lyst til at være med til at skabe et fantastisk Seniorfolkemøde 2025. Alle idrætsforeninger er velkomne.

Seniorfolkemødet danner ramme om livsglæde, fællesskab, vidensdeling og aktiviteter. Denne dag, finder du en helt unik blanding af kultur, debat, sociale og fysiske aktiviteter samt fællesskaber og livsglæde, der giver et samlet bud på det gode seniorliv. Seniorfolkemødet er en del af Snapstingsugen i Viborg. Til Seniorfolkemødet på Sønæs har der igennem de seneste år været op til 2.000 – 3.000 besøgene på dagen.

Hvis I har lyst til at vide mere, og evt. blive en del af Seniorfolkemødet i 2025, så kontakt Pia på mail.