Idrætsrådet sætter fokus på kontingentopkrævning

Bed jeres medlemmer om støtte – hjælp med at sprede budskabet!

Viborg Idrætsråd sætter lokalt fokus på problematikken omkring manglende kontingentindtægter i kommunens idrætsforeninger pga. corona nedlukningen af alle foreningsaktiviteter.

Vi ønsker at synliggøre, at foreninger fortsat har væsentlige driftsomkostninger på trods af, at der ikke er normal aktiviteter og fællesskab. Det betyder, at mange lokale foreninger bliver økonomisk presset uden den normale kontingentindtægt – derfor opfordrer vi alle foreningsmedlemmer til fortsat at støtte deres forening ved at betale kontingent. Så er der et foreningsliv at komme tilbage til efter corona nedlukningen.

Viborg Stift Folkeblad har indtil videre bragt tre læserbreve, som kan læses herunder
Bestyrelsesformand i Viborg Idrætsråd, Preben Jensen.
Formand i Viborg Svømmeklub, Lisbeth Liboriussen.
Bestyrelsesmedlem i Viborg Idrætsråd, Rikke Agerholm Therkildsen.

Derudover venter et læserbrev fra et kontingentbetalende forældrepar samt en opsamlende artikel omkring problemstillingen med manglende kontingentindtægter i vores idrætsforeninger.

Alle læserbreve og artikel vil blive delt på Viborg Idrætsråds Facebookside (find siden her), og derfor er vores opfordring til alle jer foreninger: DEL BUDSKABET VIDERE UD TIL JERES MEDLEMMER via Facebook, nyhedsbreve eller lignende!

Og brug gerne følgende hashtag:

#jegstøtterminforening

#sammenervistærke