Sammen med børn og unges tilbagevenden til skolerne ophører opfordringen til ikke at deltage i indendørs foreningsaktiviteter.
Gældende anbefalinger m.h.t. børneidræt
Kulturministeriet har meldt følgende anbefalinger ud for kommuner og sogne med høj smitte (pga. høj samfundssmitte gælder anbefalingerne pt. i alle kommuner og sogne)
- Klæd om hjemmefra
I det omfang, det er muligt, opfordres alle børn og unge til at møde op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten. - Bed forældrene aflevere deres børn udendørs
Er det muligt, så bed forældrene om at aflevere og hente deres børn uden for hallen. - Hold afstand
Mind forældre og andre voksne om at holde afstand, hvor det er muligt. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv. - Opdel aktiviteterne i mindre grupper
Kan aktiviteterne på en naturlig måde planlægges inden for mindre og faste grupper/hold, anbefales dette.
Gældende restriktioner
Følgende restriktioner er meldt ud af Kulturministeriet og gælder til og med den 15. januar.
- Eliteidrætten kan stadig fortsætte, men nu uden tilskuere på lægterne.
- Krav om, at alle over 12 år bærer mundbind eller visir, når de opholder sig på en idrætsfacilitet som idrætshaller, træningscentre og svømmehaller (dog ikke under idrætsudøvelsen).
- Krav om brug af coronapas i træningscentre. Kravet gælder både for kommercielle trænings-/fitnesscentre og for Foreningsfitness (læs mere nedenfor i Q & A om coronapas.
Læs 5 spørgsmål og svar om corona-anbefalingerne omhandlende børn og unge og find kontaktinfo på dit specialforbund for idrætsspecifikke spørgsmål her.