Indberet medlemstal til Centralt ForeningsRegister

Det er nu muligt at indberette foreningens medlemstal for 2021, og tallet skal senest være indberettet den 31. januar 2022.

Centralt ForeningsRegister (CFR) er en portal til registrering af foreningers medlemstal. Portalen er udviklet og drevet af de tre idrætsorganisationer DIF, DGI og Firmaidrætten.

Medlemstallene bruges af idrætsorganisationerne til at analysere udviklingen i idrætten, og tallene bruges også til at beregne tilskud til eksempelvis de enkelte idrætter.

CFR-systemet har mulighed for at udveksle oplysninger med flere foreningsprogrammer.
Det betyder, at hvis I benytter jer af et af disse foreningsprogrammer (pt. Conventus, Klubmodul, Holdsport, WinKAS, Clumeo, Zakobo og Foreningsadministrator), kan I indberette medlemstal direkte derfra.
Kontakt eventuelt jeres leverandør for yderligere oplysninger.

Læs mere, se statistikker og indberet her.