Indstil NU til Idrættens Hædersbevisninger

Det er nu tid til indstilling af ledere og foreninger til Idrættens Hædersbevisninger.

Viborg Idrætsråd hædrer hvert år Årets Idrætsleder, Årets Unge Idrætsleder & Årets Idrætsforening i Viborg Kommune. Hædringen sker i forbindelse med repræsentantskabsmødet, og er en stærk anledning til at sætte fokus på frivilligheden og foreningslivet generelt, samt rose og anerkende en række personer og foreninger, der har ydet en helt særlig indsats.

Repræsentantskabsmødet afholdes tirsdag d. 7. maj 2024 i BDO Lounge ved Viborg Stadion – invitation sendes senere direkte til formanden pr. post ligesom information vil være tilgængeligt på hjemmesiden.

Send din indstilling elektronisk
Du finder skemaerne via de tre følgende link – deadline for indstilling er d. 10. marts 2024.

På hvert link kan du læse, hvilke områder indstillede kandidater vurderes på.

Vi glæder os til at læse om de mange dygtige kandidater fra hele Viborg Kommune.