Ingen adgang til udendørs fitness

Alle foreninger, haller, institutioner og borgerforeninger og lignende opfordres til afspærre adgangen til alle udendørs fitness-faciliteter.

Lukkede fitnesscentre og det gode vejr lokker mange til at søge mod udendørs aktiviteter. Det er dog umuligt at opretholde god håndhygiejne og kravet om afstand på udendørs fitnessredskaber og anlæg.

Derfor har Sundhedsministeren bedt om, at adgangen til alle disse faciliteter bliver spærret for at mindske spredningen af coronavirus.

Afspærringen gennemføres snarest muligt og gælder indtil videre.