Idrætsrådet har budt velkommen til Maiken Nyberg Nielsen, der er ansat som projektleder.
Maiken Nyberg Nielsen er ansat til at varetage projektledelsen af Ung Sportsmester, Sportsgalla, Pigefodboldprojektet & Søndersøløbet samt koordinering af aktiviteter i håndboldnetværket.
En stor gruppe af de frivillige vil kende Maiken Nyberg Nielsen, der op til ansættelsen har været i en studiepraktik i Viborg Idrætsråd, i forbindelse med uddannelsen til administrationsøkonom. I studiepraktikken var hun blandt andet involveret i FIT DEAL, Søndersøløbet og Pigefodboldprojektet.
Maiken Nyberg Nielsen er oprindeligt fra Viborg og bor i dag i Mønsted sammen med sin mand og søn. Maiken dyrker fitness & kører MTB. Derudover er hun håndboldtræner for U4-U7 i Mønsted Idrætsforening, hvor hun også tidligere har været bestyrelsesmedlem.
I Idrætsrådet er vi rigtigt glade for at Maiken er en del af teamet – og vi håber, at vore medlemsforeninger og frivillige vil tage godt imod Maiken og nyde hendes gode service.