Vil I gerne have en plan for rekruttering & fastholdelse af jeres frivillige, som vil lette dagligdagen, i foreningen?
Så har vi et godt tilbud til JER! – Viborg Idrætsråd & DIF inviterer til et kursus med det formål, at din forening kommer i arbejdstøjet og laver en frivillighedsstrategi.
Viborg Idrætsråd har den glæde at invitere alle idrætsforeninger i Viborg Kommune til en aktiv temadag om frivillighed lørdag den 25. januar 2020.
Ambitionen for dagen er, at I går derfra med en strategi og handlingsplan for jeres foreningsarbejde med frivillighed.
På dagen vil vi introducere redskaber, som I kommer til at anvende på dagen og som også kan bruges fremadrettet.
Redskaberne er centrale elementer til at lave en frivillighedsstrategi, og de kan være med til at give svar på genkendelige udfordringer og muligheder i jeres forening.
Temadagen vil være bygget op omkring følgende fire emner: Rekruttering, Den gode velkomst, Fastholdelse og Frivillighedsstrategi.
Temadagen følges op af en foreningsaften mandag den 16. marts 2020, og ved tilmelding til kurset, siger man samtidig ja tak til at deltage i begge arrangementer.
Læs mere i denne folder, eller kontakt breddeidrætskonsulent Pia Viller Arendt for yderligere informationer og spørgsmål.