Kvindelandsholdet er tilbage i Viborg

Tirsdag d. 11. oktober er der igen Kvindelandskamp i Viborg og kvinderne har brug for JERES hjælp og opbakning på tribunerne, når de skal spille storkamp mod VM-værterne fra Australien.

Derfor vil Danmarks kvindelandshold gerne invitere dig og din forening til fodboldfest i Viborg!
Der er i den vedhæftede invitation et link, hvor I kan bestille billetter og finde informationer omkring, hvad der kommer til at ske før og under kampen.

Kom i god tid, – og vær på plads kl. 17.45, hvor der er indløb og nationalmelodier. Kl. 18.00 er vi alle klar til KAMP!
Undervejs kan I deltage i kampens fanbattle, hvor I kan vinde seje streetkickers til hele holdet.
Husk at der i pausen er HEPPEcam; så hep alt hvad I kan og kom op på storskærmen på stadion.
Inden kampen kan i komme i den rette fodboldstemning i DBU’s Fanzone uden for Viborg stadion fra kl. 16.00 til 17.30, hvor alle er velkomne!
Her har I mulighed for at prøve Speedcage og Driblebane, blive malet med dannebrog på kinderne og hilse på Kvindelandsholdets maskot, Emma HU.
Der vil være mulighed for at købe mad og kølige drikke imens fodboldmusikken spiller.

Vær med til at dele invitationen til hele foreningen, så I sammen kan få en alletiders fodboldoplevelse!
Kom gerne i RØDT, så vi skaber et RØDT STADION til at bakke kvinderne op!

Vi håber på at se jer, og at I vil være med til at skabe en fantastisk stemning på stadion tirsdag d. 11. oktober.