Foreninger kan søge om lokaler for næste skoleår i Conventus, som vil være åben for sæsonansøgninger 9. – 25. april 2021.
Derefter vil forvaltningen gå i gang med at behandle ansøgningerne, og I kan i den forbindelse blive kontaktet, hvis jeres ansøgninger konflikter med andre.
Det forventes i udgangspunktet ikke, at der holdes lokalefordelingsmøde i år.
På nær:
1) i Bjerringbro holdes møde mandag 19. april 2021, kl. 17.00. Bangshøi indkalder til dette.
2) i Viborg ventes holdt lokalefordelingsmøde vedr. Viborg Stadion Center, hal 4 og 6. Mødet holdes 4. maj 2021 kl. 19.00 i hal 6.
Møderne afholdes evt. digitalt.
Læs mere på hjemmesiden om lokalefordeling.
Fritidsrådet har fastsat nogle principper for lokalefordeling. De vil træde i funktion, hvis der ikke kan opnås enighed.
På siden her om lokalefordelingen for 2021/22 kan du også læse mere om det forhold, at flere af lokalerne for øjeblikket bruges til coronatest. Så længe det står på, vil lokalerne ikke kunne bruges af foreninger.