Padelbaner indviet i Viborg Kommune

Stort tillykke til Viborg Lawn Tennis Forening, Bruunshåb Tapdrup IF og Ulbjerg IF, der alle hen over sommerperioden har taget de første foreningsdrevne padelanlæg i brug i Viborg Kommune. Om end sidstnævnte først officielt indvier i starten af oktober.

Det er gået stærkt – rigtig stærkt endda – med anlæggelsen af de første foreningsdrevne padelbaner i Viborg Kommune. Således er der kun gået fem måneder fra Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om tilskud til de tre anlæg til de i dag oser af fællesskab, glæde og gode oplevelser for borgere i hele kommunen. Stor cadeau skal lyde til de mange frivillige, der har ydet en kæmpe indsats på kort tid.

Viborg Kommune har et mangfoldigt idrætsliv. Med padelanlæggene udvides det samlede repertoire med endnu en aktivitet.

Klik for større visning af billederne