Sommerpulje støtter i Viborg Kommune

Viborg Bueskyttelaug ansøgte og fik svar samme dag – 30.000,- fra DIF & DGIs “ekstraordinære pulje til sommertiltag” til et åben hus arrangement.

Efter dialog med Viborg Idrætsråd søgte formand for Viborg Bueskyttelaug, Kathe Rasmussen, DIF & DGIs “ekstraordinære pulje til sommertiltag” til et åben hus arrangement.
Ansøgningen omfattede udstyr for 30.000,- til en ny aktivitet i foreningen, Combat Archery, og puljen støtter det fulde beløb.
– “Jeg er vildt glad for, at Viborg Idrætsråd gjorde mig opmærksom på denne mulighed. Det var meget nemt at søge og jeg fik svar samme dag.” Udtaler Kathe Rasmussen.

I puljen kan I bl.a. søge støtte så I kan:

  • Tilbyde f.eks. gratis prøvemedlemskaber (op til 3 måneder)
  • Afholde åben hus arrangement og/eller lave anden markedsføring
  • Lave en særlig indsats for rekruttering & fastholdelse af frivillige
  • Udstyr til opstart af nye hold
  • Afholdelse af events eller foredrag
  • Og meget meget mere

Aktiviteterne skal være uden deltagerbetaling og ansøgningsfristen er d. 30. august. Ikke alle kan forvente svar fra puljen samme dag, men der informeres om meget hurtig behandlingstid.
Læs mere her.

Er du nysgerrig på Combat Archery og/eller Viborg Bueskyttelaug, kan du deltage i åben hus arrangementet i morgen lørdag d. 15/08-20 kl. 11-14 i Houlkærhallen. Læs mere her.