Brugerne i stadioncentret – Viborg HK Forening, Viborg HK, Viborg Badminton Klub, Viborg Stadion og Viborg FF – er blevet enige om, at hele stadioncentret skal være tobaksfrit.
Find ud af hvordan jeres forening/facilitet kan få støtte til at komme i gang her.
Fra fredag 6. september er hele Viborg Stadion Center snus- og tobaksfrit. Det gælder altså nu både for fodboldbanen og tribunerne, for de seks haller og et stort udenomsareal.
“Tobaksfrit idrætsliv”, der er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse – Viborg, Viborg Kommune & idrætsrådet, skal fremme sunde miljøer uden tobak i og omkring idrætslivet ved at fjerne synlig røg og tobaksprodukter fra idrætsanlæggene. Initiativet har fokus på at hjælpe foreninger og idrætsanlæg med at skabe og kommunikere fordelene ved røgfri miljøer.
I Viborg Kommune kan du møde følgende øvrige aktører, der aktivt siger NEJ TAK til snus og tobak:
Viborg Syd Idrætscenter, Hald Ege Idrætscenter, Tjelecenteret, Houlkærhallen, Overlund Hallen, Møllehøjhallen, NUGF Viborg, VFF Amatørafdeling, Viborg Q, Houlkær Fodboldklub, Overlund GF, Asmild FH, Bruunshåb/Tapdrup IF, BT Padel og Viborg Atletik & Motion.
Flere af ovennævnte faciliteter huser en række af foreninger, der lever under de regler, der gælder for hele anlægget.