Camilla er deltidsansat i Viborg Idrætsråd, hvor hun skal varetage en koordinerende rolle ift. Sportsgalla og Ung Sportsmester.
Camilla vil løse en række opgaver, der normalt varetages af Maiken. Maiken er midlertidigt sygemeldt som følge af et trafikuheld.
Camilla kender allerede sekretariatet godt. Hun deltog både i en del af planlægningen og afviklingen af Generation Handball 2025 som praktikant. Efterfølgende færdiggjorde hun sin praktikperiode i Viborg HK, hvor hun bl.a. arbejdede med events omkring håndboldkampene.
Camilla er oprindeligt fra Skive og bor i dag i Aarhus, hvor hun er ved at færdiggøre sin uddannelse i International Hospitality Management. I Idrætsrådet er vi rigtigt glade for at Camilla er en del af teamet – og vi håber, at I vil tage godt imod hende.

