Hvad er en fritidsven
En fritidsven er en voksen, som har tid og lyst til at hjælpe børn og unge i alderen 6-18 år, til et aktivt fritidsliv. Herunder:
- Skabe tryghed for barnet i foreningen/klubben
- Skabe positiv voksenkontakt
- Få barnet til at føle sig velkommen i foreningen/klubben
- Skabe gode sociale relationer og forsøge at inddrage barnet i fællesskabet
- Lytte aktivt og dermed vise interesse for barnet
Hvem kan blive fritidsven?
Alle interesserede kan blive fritidsvenner. Det er afgørende, at man har lyst til at gøre en forskel for et barn eller en ung. Det er ikke en forudsætning at have en viden om aktiviteten, men kan være en fordel. Det vigtigste er, at barnet bliver mødt af en fritidsven som har lyst, er stabil og har tid.
Du kan forvente
- At få/ give gode oplevelser
- At blive hjulpet godt i gang i forbindelse med opstart af aktivitet og kendskab til barnet m.v.
- At få erfaringer med udsatte børn og unge
- At få støtte og vejledning fra projekt MOVE IT’s fritidsvejledere
Opbakning og støtte fra andre fritidsvenner gennem 2 årlige erfaringsmøder. - At få en udtalelse fra Viborg Kommune som du kan bruge på dit CV
Praktisk information:
- Fritidsvennen kan forvente at skulle bruge 1-4 timer om ugen sammen med barnet til aktiviteten
- Fritidsvenordningen er basseret på frivillighed, men der ydes en økonomisk godtgørelse på 1000 kr. om året.
Baggrund for projektet
Projekt MOVE IT forsøger at hjælpe børn og unge i Viborg Kommune i gang med et aktivt fritidsliv. De midlertidige erfaringer fra projektet har vist, at fastholdelsen i et aktivt fritidsliv kan være vanskelig for udsatte grupper af børn og unge. Her tales bl.a. om børn med diagnoser, handicaps og børn af økonomisk svage og socialt belastede familier.
Viborg Idrætsråds projekt ”Idræts Zen” har vist, at det i højere grad er muligt at fastholde socialt udsatte børn og unge via en fritidsven. Derfor ønsker vi at videreføre disse erfaringer under projekt MOVE IT.
Har du spørgsmål eller er du interesseret, så kontakt en af nedenstående personer
Lone Bjerre Josefsen, Fritidsvejleder i projekt MOVE IT, Viborg Kommune, 41933410, lbjo@viborg.dk
Anders Østergaard, Fritidsvejleder i projekt MOVE IT, Viborg Kommune, 41933411,a2o@viborg.dk
Jacob Ebsen Madsen, Fritidsvejleder i projekt MOVE IT, Viborg Kommune, 41933412, j9m@viborg.dk
Lone Simonsen, Projektleder, Viborg Idrætsråd, 50800068, lone@viborgidraetsraad.dk