Leje af Materialer

Booking

Materiellet er en service til Viborg Idrætsråds medlemsforeninger, der er at betragte som de primære lejere. I de nedenfor beskrevne priser er derfor inkluderet en medlemsrabat på 50 pct.. Materiellet lejes ved at ringe til Viborg Idrætsråd på 86625533 eller ved at sende en mail.

Betingelser

De anførte priser dækker 3 dages leje. Hvis afleveringsfristen overskrides, forbeholder Viborg Idrætsråd sig ret til yderligere at opkræve kr. 100,- pr. døgn pr. enhed. Materiel skal afhentes af lejer, - bemærk at en del af materiellet kræver 2 personer. Det lejede skal afleveres i samme stand, som det er modtaget. Udstyret skal være grundig rengjort og korrekt pakket, ligesom kabler skal være oprullede. Alle priser er inkl. moms.

Lejer erstatter ødelagt og bortkommet udstyr til kostprisen.

Digitalt tidtagerur m. stativ og ekstra ben. (125 kr.)

Stort digitalt tidtagerur på ca. 1 X 0,4 M. Uret er meget velegnet til alle arrangementer, hvor mange personer skal kunne følge med i tiden. Uret kan tælle op og ned samt vise klokken. Transport: Bil med stort bagagerum eller trailer nødvendig. Kræver to personer.

Stort Party-telt (1.995 kr.)

Rødt/hvidt party-telt m. vinduer. Plads til maks. 150 personer. 72 m2 (6 * 12 m.). Stort professionelt telt, perfekt til det helt store arrangement. BEMÆRK: Der gælder særlige sikkerhedsregler vedr. teltet. Læs mere.

Præmiepodie (120 kr.)

Præmiepodie til 1, 2, og 3. Plads vinderne. Transport: Trailer nødvendig. Kræver to personer.

Målrampe (120 kr.)

Særdeles velegnet til f.eks. cykelløb. Rampen er opbygget af 3 dele, med op/nedkørsel. Transport: Trailer. Kræver to personer.

Bander (20 stk.) (gratis)

Cykelbander i metal (Roskilde-hegn) til opstilling som afspærring f.eks. i forbindelse med cykelløb og motionsløb. Viborg Idrætsråd råder over 20 stk. bander á 2 1/2 m. eller i alt 50 m. Banderne opbevares hos Viborg Atletik & Motion (bag klubhuset). Transport: Lastbil eller trailer nødvendigt. Kræver 2 personer.

Foldeborde (gratis)

Plastborde på 180 X 74 cm. lige til at slå op. I alt 3 stk.

Refleksveste (gratis)

Viborg Idrætsråd råder over 10 stk. refleksveste. Velegnet for officials til stævner, arrangementer og løb.